So long, farewell, auf wiedersehen, goodbye

Så kom dagen før dagen. Mine ting er pakket, alt mit tøj er i kufferten og billederne taget ned fra væggen. Det er helt underligt at se sig omkring og vide, at man i morgen er på vej hjem mod Danmark. Samtidig er det også utrolig opløftende fordi jeg glæder mig utrolig meget til at komme hjem til min familie og venner. Og hvor bliver det fantastisk ikke at skulle op af Haukelandsbakken hver gang man har været nede i byen.

En stor tradition i Bergen ved juletid er peberkagehuset. Det er en udstilling, hvor rigtig mange børnehaver og andre institutioner indlevere hjemmelavede peberkagehuse. Der var vi nede i sidste uge, hvor der midt på torvet ved galleriet er stillet et kæmpe telt op. Det var rigtig hyggeligt og utrolig julet. Så det hjalp lige lidt ekstra på julehumøret

En anden juleaktivitet var julebord med min studiegruppe med ægte norsk pinnekjøtt. Jeg, som den dansker jeg er, troede først det var frikadeller på grillspyd - åbenbart ikke. Pinnekjøtt er ribben, som har lagt i saltlage i 8 timer og efterfølgende dampes i en gryde på pinde (heraf navnet) i nogle timer. Til dette får man kartofler og kålrabi, en mos af gulerødder og kålroer - og fløde. Mhmmm, det var godt. Pinnekjøtt er meget traditionel julemad for nordmænd, så det var spændende og prøve noget helt anderledes mad.

Ellers har vi forsøgt at få det bedste ud af Bergen. Dorte og jeg var til julekoncert i Johanneskirken, hvilket (for den som har været i Bergen) er den store røde kirke oppe for enden af torvet. En utrolig smuk kirke med et rigtig godt norsk islæt. Koret som sang var et lokalt pigekor, som sang julesange inspireret af middelalderviser. Der var nogle rigtig gode sange iblandt og som prikken over i'et var der en harpespiller, som spillede med. Det var coooool.. Bagefter mødtes vi med Rainer og Alfonso (begge fra Dortes gang) og tog på en irsk pub ved navn Finnegans. Er sikker på jeg under normale omstændigheder ville have elsket den pub. Men! Der var fodbold... Manchester United >< Arsenal... Og de er åbenbart dødsfjender.. What do I know? Nå, men der var fyldt med mænd og testosteronen lå tykt i luften.. Så vi gik efter første halvej, som Manchester vandt 1-0.
Desuden har de sidste par uger været i museumernes tegn. I tirsdags var vi på Bergen kunstmuseum, som havde en rigtig god samtids-kunsudstilling, hvor man viste lokale kunstnere. Det var rigtig interessant. Samtidig var vi inde og se gamle russiske ikoner fra 1500-tallet, hvilket er utrolig fascinerende at se. Og i sidste uge var jeg på Bryggen Museum, som indeholdte udstillinger fra de udgravninger, som er blevet foretaget på Bryggen. Det var egentlig også interessant, desværre var udstilling alt alt for lille og slet ikke dybdegående nok. Men så er det godt at der findes studierabat.

Afleverede desuden opgave i mandags. Som de første. Det er en opgave, som virkelig har taget meget længere tid end jeg lige havde regnet med. Men hvor var det fedt at printe de sider ud. Opgaven er på 30 sider med ekstra 10 sider med bilag. Opgaven blev rigtig god, men er spændt på, hvad den bliver bedømt til. Om ikke andet er jeg glad for, at jeg har haft mulighed for at være en del af et så stort projekt, da jeg føler mig langt mere forberedt til min bachelor næste år. Det hjælper alligevel at få det stillet op med hensyn til teori, metode og diskussion samt det at skrive opgave på baggrund af feltarbejde.

Ellers er folk efterhånden ved at være klar til at tage hjem. Dorte tog hjem i går, så der er kun Lise og jeg tilbage af den danske gruppe. Så det er helt underligt at gå rundt på gangen selv, hvor de fleste er taget hjem. Seminariet har desuden eksamensperiode i den her uge, så skolen bærer stærkt præg af at folk er parate til at tage hjem på juleferie. Var oppe i dag for at få afleveret min nøgle og færdiggjort det sidste til k+h. De andre har haft en peiode med maleri, som jeg desværre er glip af pga opgaven. Men nåede at være med i den her uge, så fik malet et enkelt billede. Egentlig lidt fjollet, for har ikke mulighed for at tage det med hjem.. 

Men det var så det sidste indlæg på min blog. Lidt sørgmodigt må jeg sige, men håber denne har været med til at give et lille indblik i min verden her i Norge og mine refleksioner omkring mit studie. Og! Som det sidste vil jeg sige mange tak til følgende for at gøre mit ophold ekstra specielt og fantastisk:

Høgskolen i Bergen

Alle de internationale fra Erasmus

Kunst og Håndværk

Tilpasset opplæring og spesialpedagogikk

Rema 1000 i rundkørslen

Min eksamesgruppe: Lisbeth, Karin og Kristin

Min studiegruppe: Torstein, Karin, Eldri og Patricia

Lille

Tongabar

Festpladsen

Bryggen

Og sidst, men ikke mindst, en stor tak til den mest fantstiske strikkeklub i verden;

Dorte, Else Marie, Lise, Olga og Johanna

Det sørme, det sandt december

Så kom første december - og endeligt et nyt indlæg. Tiden har været knap og jeg har skulle en masse ting, men bedre sent end aldrig.

Julen står næsten for døren, og Bergen er absolut ikke en dårlig by at gå rundt i mens man glæder sig til den store dag. Der er kommet store julestjerner på torvene, lys i træerne omkring søen og store juletræer på pladser og i indkøbscentre. Samtidig bider kulden gevaldigt, så man får virkelig følelsen af december. Hvilket betydet mit igangværende strikkeprojekt er blevet lagt på is og er nu begyndt på et pandebånd. Vi har på kollegiet lavet en aftale om at fejre advent sammen. Dette blev indledt i søndags med pebernøddebagning, dansk julemusik og tyske småkager. Mhmm.. Pebernødderne var rigtig gode, så den første bageplade var spist allerede inden den næste kom ud af ovnen. På søndag er planen vist at lave julepynt til Anne, som har boet på Dortes gang, men som nu er flyttet i egen lejlighed. Rikke, som var på besøg sidste weekend, var desuden en engel, idet hun havde 24 mini julestokker med til mig. Så halvdelen kom straks op og hænge på en liste jeg har på den ene væg. Godt nok har jeg allerde spist de første 10, men men men. Der er stadig masser tilbage.

Ellers budt den weekend på rigtig mange hyggelige ting. Rikke blev, som traditionen tro, vist rundt på Bryggen og fik fortalt alle de anekdoter, jeg stadig husker fra tourbussen med mor og far. Det var simpelthen så dejligt. Lørdag tog vi banen op på Ulriken for så at gå ned. Jeg troede jeg havde is i maven og sagtens kunne klare sådan en kabeltur, men må indrømme det var meget stejlt. Så endte med at sidde på gulvet hele vejen op. Turen ned gik rigtig fint og var virkelig flot. Vi var adventures, så vi gik selvfølgelig off-road, men det var nu mest fordi der var total iset til hvor folk havde gået mest. Det var flere steder med centimeter tykt is på stenene, så man måtte tænke lidt kreativt.

Jeg er desuden blevet færdig med praktikken. Jeg bestod uden egentlig at lave andet end at observere, men klager absolut ikke. Det var en rigtig spændende og anderledes praktik set i refleksionernes tegn. Vi prøvede bl.a. at følge en multihandicappet pige, som var fuld integreret på skolen. Det fik jo straks mig til at gå på barrikaderne, da det da absolut ikke kunne lade sig gøre uden at slække på denne piges specielle behov. Men jeg blev noget overrasket. Skolen havde tildelt pigen en værge (noget som svarer til en pædagog i Danmark), som fulgte hende hele dagen. Samtidig havde hun sig eget rum, lift og badeværelse, hvor der i rummet var alle mulige ting, som kunne stimulere hendes sanser. Samtidig fik hun fys en gang om ugen og var til svømning en gang om ugen. Altså den samme hverdag som de borgere jeg arbejder med derhjemme, bare i en almindelig folkeskole. Samtidig var hun en del af den almindelige undervisning i 0-3 klasse i musik og gymnastik, da hun nød stor glæde af have ungerne omkring sig. Så det var virkelig fedt at opleve, hvor langt en skole går for at inkludere en elev som hende. Perfekt eksempel på, hvordan tilpasset oplæring virker i teorien.

I går havde jeg sidste time i specialpædagogik. Noget jeg ikke vidste før min lærer ville have mig til at give et mindre oplæg omkring mine erfaringer i forhold til den danske og norske skole hvad angår specialundervisning. Så det er bare rigtig øv at det allerede er færdigt. Men er rigtig glad for, at jeg tog beslutningen om at tage dette fag, da det virkelig har været en udfordring og har udvidet min horisont i forhold til mit arbejde som lærer derhjemme. Så tak til Norge for det.

D. 15 skal vi til sidst aflevere vores 30 siders opgave i specialpædagogik, så tiden i disse uger går bare på at skrive. Der bliver kæmpet nogle gange må jeg sige, så glæder mig til at vi kan se en ende på det. Men er gudskelov i en rigtig god gruppe, hvor vi har det godt med hinanden, så sålænge vi hygger os med det, er det ikke så slemt. Sad hele dagen i går og meget af i dag for at skrive. Og hvad gør skolen for at fejre december og behage sine studerende? Servere gratis gløgg og peberkager. Love it! Godt nok alkoholfri, men absolut en kærkommen gestus, som (hint) seminariet derhjemme også kunne begynde på..

Dorte, Lise og jeg er jo blevet efterladt alene efterhånden, da mange er taget hjem. Så vi prøver at underholde os bedst muligt, bl.a. med ture ud i byen. Dorte og jeg har fx været nede og se Immaturus' (studenterteatret) fortolkning af 'kat på et varmt bliktag' og seneste tvang jeg hende med ind og se Harry Potter. Det var en god film.. 

Samtidig begynder enden jo snart at komme. Der er kun 17 dage inden det bliver min tur at flyve over fjeldene for ikke at komme tilbage foreløbigt. Det er en rigtig trist tanke, men samtidig glæder jeg mig rigtig meget til at komme hjem til alt det velkendte. Som man siger, ude er godt men hjemme er bedst :)