So long, farewell, auf wiedersehen, goodbye

Så kom dagen før dagen. Mine ting er pakket, alt mit tøj er i kufferten og billederne taget ned fra væggen. Det er helt underligt at se sig omkring og vide, at man i morgen er på vej hjem mod Danmark. Samtidig er det også utrolig opløftende fordi jeg glæder mig utrolig meget til at komme hjem til min familie og venner. Og hvor bliver det fantastisk ikke at skulle op af Haukelandsbakken hver gang man har været nede i byen.

En stor tradition i Bergen ved juletid er peberkagehuset. Det er en udstilling, hvor rigtig mange børnehaver og andre institutioner indlevere hjemmelavede peberkagehuse. Der var vi nede i sidste uge, hvor der midt på torvet ved galleriet er stillet et kæmpe telt op. Det var rigtig hyggeligt og utrolig julet. Så det hjalp lige lidt ekstra på julehumøret

En anden juleaktivitet var julebord med min studiegruppe med ægte norsk pinnekjøtt. Jeg, som den dansker jeg er, troede først det var frikadeller på grillspyd - åbenbart ikke. Pinnekjøtt er ribben, som har lagt i saltlage i 8 timer og efterfølgende dampes i en gryde på pinde (heraf navnet) i nogle timer. Til dette får man kartofler og kålrabi, en mos af gulerødder og kålroer - og fløde. Mhmmm, det var godt. Pinnekjøtt er meget traditionel julemad for nordmænd, så det var spændende og prøve noget helt anderledes mad.

Ellers har vi forsøgt at få det bedste ud af Bergen. Dorte og jeg var til julekoncert i Johanneskirken, hvilket (for den som har været i Bergen) er den store røde kirke oppe for enden af torvet. En utrolig smuk kirke med et rigtig godt norsk islæt. Koret som sang var et lokalt pigekor, som sang julesange inspireret af middelalderviser. Der var nogle rigtig gode sange iblandt og som prikken over i'et var der en harpespiller, som spillede med. Det var coooool.. Bagefter mødtes vi med Rainer og Alfonso (begge fra Dortes gang) og tog på en irsk pub ved navn Finnegans. Er sikker på jeg under normale omstændigheder ville have elsket den pub. Men! Der var fodbold... Manchester United >< Arsenal... Og de er åbenbart dødsfjender.. What do I know? Nå, men der var fyldt med mænd og testosteronen lå tykt i luften.. Så vi gik efter første halvej, som Manchester vandt 1-0.
Desuden har de sidste par uger været i museumernes tegn. I tirsdags var vi på Bergen kunstmuseum, som havde en rigtig god samtids-kunsudstilling, hvor man viste lokale kunstnere. Det var rigtig interessant. Samtidig var vi inde og se gamle russiske ikoner fra 1500-tallet, hvilket er utrolig fascinerende at se. Og i sidste uge var jeg på Bryggen Museum, som indeholdte udstillinger fra de udgravninger, som er blevet foretaget på Bryggen. Det var egentlig også interessant, desværre var udstilling alt alt for lille og slet ikke dybdegående nok. Men så er det godt at der findes studierabat.

Afleverede desuden opgave i mandags. Som de første. Det er en opgave, som virkelig har taget meget længere tid end jeg lige havde regnet med. Men hvor var det fedt at printe de sider ud. Opgaven er på 30 sider med ekstra 10 sider med bilag. Opgaven blev rigtig god, men er spændt på, hvad den bliver bedømt til. Om ikke andet er jeg glad for, at jeg har haft mulighed for at være en del af et så stort projekt, da jeg føler mig langt mere forberedt til min bachelor næste år. Det hjælper alligevel at få det stillet op med hensyn til teori, metode og diskussion samt det at skrive opgave på baggrund af feltarbejde.

Ellers er folk efterhånden ved at være klar til at tage hjem. Dorte tog hjem i går, så der er kun Lise og jeg tilbage af den danske gruppe. Så det er helt underligt at gå rundt på gangen selv, hvor de fleste er taget hjem. Seminariet har desuden eksamensperiode i den her uge, så skolen bærer stærkt præg af at folk er parate til at tage hjem på juleferie. Var oppe i dag for at få afleveret min nøgle og færdiggjort det sidste til k+h. De andre har haft en peiode med maleri, som jeg desværre er glip af pga opgaven. Men nåede at være med i den her uge, så fik malet et enkelt billede. Egentlig lidt fjollet, for har ikke mulighed for at tage det med hjem.. 

Men det var så det sidste indlæg på min blog. Lidt sørgmodigt må jeg sige, men håber denne har været med til at give et lille indblik i min verden her i Norge og mine refleksioner omkring mit studie. Og! Som det sidste vil jeg sige mange tak til følgende for at gøre mit ophold ekstra specielt og fantastisk:

Høgskolen i Bergen

Alle de internationale fra Erasmus

Kunst og Håndværk

Tilpasset opplæring og spesialpedagogikk

Rema 1000 i rundkørslen

Min eksamesgruppe: Lisbeth, Karin og Kristin

Min studiegruppe: Torstein, Karin, Eldri og Patricia

Lille

Tongabar

Festpladsen

Bryggen

Og sidst, men ikke mindst, en stor tak til den mest fantstiske strikkeklub i verden;

Dorte, Else Marie, Lise, Olga og Johanna

Det sørme, det sandt december

Så kom første december - og endeligt et nyt indlæg. Tiden har været knap og jeg har skulle en masse ting, men bedre sent end aldrig.

Julen står næsten for døren, og Bergen er absolut ikke en dårlig by at gå rundt i mens man glæder sig til den store dag. Der er kommet store julestjerner på torvene, lys i træerne omkring søen og store juletræer på pladser og i indkøbscentre. Samtidig bider kulden gevaldigt, så man får virkelig følelsen af december. Hvilket betydet mit igangværende strikkeprojekt er blevet lagt på is og er nu begyndt på et pandebånd. Vi har på kollegiet lavet en aftale om at fejre advent sammen. Dette blev indledt i søndags med pebernøddebagning, dansk julemusik og tyske småkager. Mhmm.. Pebernødderne var rigtig gode, så den første bageplade var spist allerede inden den næste kom ud af ovnen. På søndag er planen vist at lave julepynt til Anne, som har boet på Dortes gang, men som nu er flyttet i egen lejlighed. Rikke, som var på besøg sidste weekend, var desuden en engel, idet hun havde 24 mini julestokker med til mig. Så halvdelen kom straks op og hænge på en liste jeg har på den ene væg. Godt nok har jeg allerde spist de første 10, men men men. Der er stadig masser tilbage.

Ellers budt den weekend på rigtig mange hyggelige ting. Rikke blev, som traditionen tro, vist rundt på Bryggen og fik fortalt alle de anekdoter, jeg stadig husker fra tourbussen med mor og far. Det var simpelthen så dejligt. Lørdag tog vi banen op på Ulriken for så at gå ned. Jeg troede jeg havde is i maven og sagtens kunne klare sådan en kabeltur, men må indrømme det var meget stejlt. Så endte med at sidde på gulvet hele vejen op. Turen ned gik rigtig fint og var virkelig flot. Vi var adventures, så vi gik selvfølgelig off-road, men det var nu mest fordi der var total iset til hvor folk havde gået mest. Det var flere steder med centimeter tykt is på stenene, så man måtte tænke lidt kreativt.

Jeg er desuden blevet færdig med praktikken. Jeg bestod uden egentlig at lave andet end at observere, men klager absolut ikke. Det var en rigtig spændende og anderledes praktik set i refleksionernes tegn. Vi prøvede bl.a. at følge en multihandicappet pige, som var fuld integreret på skolen. Det fik jo straks mig til at gå på barrikaderne, da det da absolut ikke kunne lade sig gøre uden at slække på denne piges specielle behov. Men jeg blev noget overrasket. Skolen havde tildelt pigen en værge (noget som svarer til en pædagog i Danmark), som fulgte hende hele dagen. Samtidig havde hun sig eget rum, lift og badeværelse, hvor der i rummet var alle mulige ting, som kunne stimulere hendes sanser. Samtidig fik hun fys en gang om ugen og var til svømning en gang om ugen. Altså den samme hverdag som de borgere jeg arbejder med derhjemme, bare i en almindelig folkeskole. Samtidig var hun en del af den almindelige undervisning i 0-3 klasse i musik og gymnastik, da hun nød stor glæde af have ungerne omkring sig. Så det var virkelig fedt at opleve, hvor langt en skole går for at inkludere en elev som hende. Perfekt eksempel på, hvordan tilpasset oplæring virker i teorien.

I går havde jeg sidste time i specialpædagogik. Noget jeg ikke vidste før min lærer ville have mig til at give et mindre oplæg omkring mine erfaringer i forhold til den danske og norske skole hvad angår specialundervisning. Så det er bare rigtig øv at det allerede er færdigt. Men er rigtig glad for, at jeg tog beslutningen om at tage dette fag, da det virkelig har været en udfordring og har udvidet min horisont i forhold til mit arbejde som lærer derhjemme. Så tak til Norge for det.

D. 15 skal vi til sidst aflevere vores 30 siders opgave i specialpædagogik, så tiden i disse uger går bare på at skrive. Der bliver kæmpet nogle gange må jeg sige, så glæder mig til at vi kan se en ende på det. Men er gudskelov i en rigtig god gruppe, hvor vi har det godt med hinanden, så sålænge vi hygger os med det, er det ikke så slemt. Sad hele dagen i går og meget af i dag for at skrive. Og hvad gør skolen for at fejre december og behage sine studerende? Servere gratis gløgg og peberkager. Love it! Godt nok alkoholfri, men absolut en kærkommen gestus, som (hint) seminariet derhjemme også kunne begynde på..

Dorte, Lise og jeg er jo blevet efterladt alene efterhånden, da mange er taget hjem. Så vi prøver at underholde os bedst muligt, bl.a. med ture ud i byen. Dorte og jeg har fx været nede og se Immaturus' (studenterteatret) fortolkning af 'kat på et varmt bliktag' og seneste tvang jeg hende med ind og se Harry Potter. Det var en god film.. 

Samtidig begynder enden jo snart at komme. Der er kun 17 dage inden det bliver min tur at flyve over fjeldene for ikke at komme tilbage foreløbigt. Det er en rigtig trist tanke, men samtidig glæder jeg mig rigtig meget til at komme hjem til alt det velkendte. Som man siger, ude er godt men hjemme er bedst :)

Praktikstart

I den her uge er jeg startet i praktik på Erdal Barneskole, som ligger på Askøy. Skolen er en almindelig barneskole (1-7 klasse) med tilhørende SFO. Det som gør min praktik speciel i forhold til tidligere er, at jeg, sammen med en medstuderende, følger en specialpædagog i hendes specialtimer med forskellige elever. Indtil videre har det kun været observation, hvor vores lærer har arbejdet enten én til én eller én til tre i fagene norsk, matematik og engelsk. Det er været spændende at se, hvordan en specialpædaogog i praksis arbejder, selvom det er lidt hårdt (og utrolig søvndyssende) bare at observere en hel dag. Det dur jeg ikke rigtig til længere.. Så håber der kommer lidt mere kød på praktikken de næste uger.

Ellers har vi været til to meget spændende tiltag, som bruges på skolen.Den ene er en såkaldt KAT-kasse (Kognitiv affektiv trening), hvor man ved hjælp af billeder, farver og figurer skal skabe en dialog med en elev, som har det svært. Det kan fx. et billede af en krop, hvor eleven så skal fortælle 'hvor det gør ondt' eller et måletermometer 1-10, hvor forskellige smileys skal illustrere humøret og i hvilken skala. Alt sammen med fokus på, at man skal ind til eleven og få kendskal til det, som gør eleven ked af det. Et andet tiltag er en dramalærer, som arbejdet intenst med pigerne i en 7 klasse, hvor der har været mange problemer med samarbejdet og bare generelt teenagepiger når det er værst. Så hun har brugt 2 timer om ugen i 16 uger på, igennem samarbejdsøvelser, dramastykker og 'bamser' til ugens veninde osv har haft fokus på at alle er lige og alle skal behandles ligeværdigt. Og det fede er, at der har været mærkbare resultater i pigegruppen, hvor de stille piger er blevet mere fremtrædende og klassens dronninger har givet plads til de andre. Hvor må det bare være fedt at kunne hjælpe en hel klasse på sådan en måde og med så enkle midler. Helt klart en kæmpe inspiration..

Ellers har Louise været på besøg i weekenden, som bare var super dejligt. Der blev rigtig snakket gode gamle minder over nogle flasker vin og virkelig skabt nogle nye. Bl.a. fredag aften, hvor Dorte, hendes ven Chris fra AUS, Rainer og os skulle ud og høre livemusik. Chris kendte så den her amerikanske kunster, som spillede på et lille spillested/bar nede i centrum. Vi var så nok de eneste publikum, som ikke var i relation med de to kunstnere som spillede (der var også en norsk kvinde, som spillede norsk folkemusik - so coooool). Nå, men den her amerikanske kunster gik så på med omkring 15 tilskuere og begyndte at spille amerikansk folkemusik i meget ekstremt grad med utrolig lange anekdoter imellem - lidt ligesom Niels Hausgaard, bare ikke sjov. Det mest mindeværdige var næsten hans sangparodi på Tiger Woods med dette begyndende omkvæd; 'Bom, bom, bom, bom, bom, bom, boooooooooooom'. Så Louise og jeg kiggede lige på hinanden og blev hurtig enige om at smutte videre til en irsk bar ved navn Scruffy Murphys (som jo var navnet på vores stambar i Sydney). Her var så kun gamle mennesker og slet ikke fyldt med backpackers i sandaler, så der var vi også kun i kort tid.

Lørdag var vi turister, som bl.a. indeholdte den obligatoriske tur til Bryggen. Her måtte jeg sande, at min paraply havde set bedre dage og derfor blev jeg i et kæmpe irritationsanfald enig med mig selv om, at paraplyen skulle smides ud. Så det blev en ganske dramatisk exit for den kære paraply. Dog fandt vi senere den berømte og berygtede paraplyreperatør, så det er endnu et kryds for en ting, man skal se i Bergen.

Tirsdag aften havde vi før-fejring af Mortens aften med hjemmelavet sushi.. Og mhmmm det smagte godt. Og der blev lavet alt alt for meget. Men mhmm det var godt!

Ellers er jeg efterhånden ved at være en rigtig inkarneret nordmand. Højepunktet på dette er næsten, at jeg nu rent faktisk kan lide brun ost (noget alle nordmænd er helt vilde med. Brun sød ost, som klæber til ganen). Før i tiden har det altid været med et tvunget smil på læben, når jeg spiste det, men mhmmm det smager jo rent faktisk godt. Og så har jeg købt den ultimative studegadget; termokoppen. Yes, jeg er nu en studerende, som selv har kaffe med i skole.. Så bliver man næsten ikke mere nordmand; gummistøvler, vanter, rød næste og termokop.

Og så har jeg opdaget til min store forundring, at nordmænd betragter Aqua som et norsk band! Har prøvet med stærke argumenter (Lene er jo efterhånden dansk), men det virker ikke rigtig.. Skøre nordmænd

Musik og Pizza

Sidste mandag havde vi Grandiosa-aften. Forvirret?? Her er nogle facts om Grandiosa:

- Er Norges nationalret hvad angår frysepizza (som de spiser vildt mange af)

- Er faktisk en smule kult

- Der findes 8 slags, hvoraf Grandiosa Orgiginal har været 'Norges farvorit i over 25 år'

Så det skulle da prøves - den der mystiske kultpizza, som alle nordmænd spiser. Og den smagte da også ganske godt. Det er nok ikke min sidste Grandiosa i dette land. Og som den perfekte aften, Grandiosa-aftenen var, strikkede vi efterfølgende... 

I weekenden stod i koncertens tegn, hvor Dorte, Else Marie og jeg tog til Thomas Dybdahl og Susanne Sundfør koncert i Grieghallen. Vi havde egentlig troet, at det var en fælleskoncert, men det viste sig at være to koncerter adskildt af en halv times pause. Og hold da op det var fedt. Der var plads til 1500 mennesker, så selvom salen var fyldt, var det masser af atmosfære og god stemning. Susanne Sundfør spillede først - og hold da op hvor var hun bare sej! Hun er blevet min absolut favorit efter Sigur Rós (og dem som kender mit forhold til Sigur Rós' musik, ved hvor stort det er) og har spillet hende konstant efter koncerten. Hun formåede virkelig at sætte rammen om en fed koncert med hendes fantastiske stemme og mystiske - næsten sky - fremtoning.

http://www.youtube.com/watch?v=OgAMh7s-q_k 

Efter Susanne Sundfør spillede Thomas Dybdahl - som helt klart var den store publikumsfarvorit. Jeg var mættet af indtryk allerede inden koncertens start, så desværre blev koncerten en smule langtrukken for mit vedkommende. Men han var vildt godt og havde en rigtig god kemi med publikum (og så skader det jo ikke, at han er hot hot hot...)

OG! Mit tørklæde er langt om længe blevet færdigt!! Yeeeees.. Og det er faktisk blevet ganske fint. Især efter den vildt lange proces. Og bare selve det at blive færdig med et projekt som dette er en sejr (har jeg fortalt om mit ufærdige halstørklæde fra efteråret 2008??) 

Ellers har jeg brugt meget tid på studiet i den seneste tid. Har så sent som i dag, sammen med min gruppe, brugt timer på at ringe skoler op i Bergen omkring vores eksamensopgave - og utrolig nok var næsten samtlige rektorer til møde. Dumme møde!  Men det begynder at gå fremad, selvom det går rigtig rigtig langsomt. I sidste fik vi formuleret en række spørgsmål til vores feltundersøgelse, og så håber vi at kunne interviewe nogle lærere inden næste uge er omme. 


Desuden starter praktikken i næste uge. Jeg skal ud på en skole på Askøy, hvilket kræver at jeg skal med bus hver morgen - så jeg har rigtig fået et personligt pendlerkort til bybusserne i Bergen. Jeg skal sammen med tre medstuderende følge skolen sp-team (specialpædagogiske team), som bl.a. arbejder med individuel oplæringsplaner (IOP) og adfærdsmodificerende øvelser. Så det glæder jeg mig vildt meget til. Det bliver så fedt at få prøvet noget af det teori, som man har læst om, af. Selvom jeg er lidt nervøs for, om mit danske bliver et problem. Vi skal derud fra uge 45-47, men har kun 30 timer i alt. Så tror det ender med, at jeg har fri nogle dage i løbet af hver uge - som så meget passende kan bruges på eksamensopgaven. 
Jeg har desuden fået min arkitekturopgave tilbage med respons. Eftersom jeg ikke skal til eksamen, ville han gerne give en bedømmelse ud fra arbejdet, (som til eksamen skal afgøres mellem lærer og uvildig censor), som så lå mellem et A og et B (hvor A svarer til 12 og B til 10) - så det blev jeg rigtig glad for. Det er dejligt, at jeg ikke havde misforstået det fuldstændigt, som jeg ellers følte, da jeg afleverede opgaven. 


Ellers godt efterår til jer alle med et billede fra mit vindue.. 

Sne og flotte fjelde

I weekenden har det sneet. Voldsomt.. Det startede allerede onsdag aften, hvor det sneede slud. Jeg skulle meget bekvemmeligt hente min veninde Jannie ved busstationen omkring midnat. Havde dog ikke lige regnet med, at der i mellemtiden var kommet et tykt lag is på vejene (og så er Bergen absolut ikke sjov at rende rundt i). Men nåede bussen og fik Jannie hentet uden nogle brækkede lemmer.
Balancen blev allerede torsdag morgen sat på en ordentlig prøve, da jeg skulle i skole. Studiet ligger over en meget stejl bakke, som jeg skal op af hver morgen. Så der blev gået museskridt og holdt hårdt fast i gelænderet. At forelæsningen så var aflyst er en helt anden sag... Men fik mødtes med min eksamensgruppe og fik aftalt nærmere med opgaven og vores problemstilling. Skal havde vejledning engang i den her uge og tror temaet bliver læreren arbejdsmetoder overfor en elev med ADD i forhold til koncentration under læsning i norsk (laaang problemstilling, men sådan vil de åbenbart have det). Skal desuden have møde med praktiklærer i morgen efter spespæd-undervisningen, så glæder mig til at se hvordan det kommer til at forløbe.

Sne er ikke sne uden snemand. Så Jannie og jeg gik i krig mod sneen torsdag efter skole sammen med Rosie. Og vi fik bygget den flotteste snekvinde.. Med tøj på og det hele. Den blev endda kommenteret flere gange.. At en sneryder så valgte at vælte den nogle timer, var knap så cool.. Men vi fik hygget med varm kakao og hjemmelavede boller efterfølgende. Rigtig hyggeligt.

I sidste weekend var vi på tur med alle de internationale. Vi skulle på en to dags tur rundt omkring området ved Voss, bedre kaldt 'Norway in a nutshell' (som minder utrolig meget om 'Hadanger in a nutshell', som vi tog for efterhånden lang tid siden). Vi startede med at tage toget til Myrdal, et par timers togtur fra Bergen - hvor vi rigtig fik strikket. Fra Myrdal tog vi Flåmbanen til Flåm (suprise...), som er en nedadgående togtur fra ca. 800 meters højde til 200 m højde. Det var virkelig fantastisk at se, hvordan landskabet ændre sig for øjnene af en fra det meget rå og kolde bjerglandskab, til det mere bløde og beboede landskab. Og misunder virkelig nordmændende og deres boligforhold, tænk at have et bjerg lige ude foran sit vindue.. Så kan ringvejen godt pakke sig sammen.

Fra Flåm tog vi en båd ud i Sognefjorden, som sejlede et par timer. Vi havde forberedte os godt og tager masser af varmt tøj på. Hvilket ikke forhindrede mig i at gå ind og ud af indendørsarealet til sidst, fordi jeg var så kold. Men flot var det.. Vi startede sjovt nok med at sidde udenfor på rad og række for at skue det flotte landskab. Indtil vi fandt ud af, at vi havde vendt stolene den forkerte vej og faktisk kiggede bagud. Så blev samtlige stole lige vendt 180 grader.. Da vi landede ved endestationen med båden, var vi for mange til at være med bussen (grundet den store flok japanske turister, som er utrolige hurtige når det kommer til stykket), så vi måtte vente en halv times tid på en rasteplads med tilhørende souvenirbutik. Så hvad gjorde jeg? Købte uldsokker.. Store, dejlige uldsokker..

Vi overnattede i de sejeste hytter oppe på et fjeld i nærheden af Voss. Else Marie, Olga, Johanna og jeg delte et værelse med to køjesenge og the spanish guys tog det andet værelse. Vi havde fra starten sagt højtlydt og var meget enige om, at vi ikke ville være i den hytte, hvor vi skulle spise og hygge om aftenen - vi ville nemlig have mulighed for at få vores nattesøvn. Det endte så med at vi var de eneste tilbage i den anden hytte kl 1 om natten, så ups.. Olga indgik desuden samme aften et væddemål med the spanish guys omkring, at de ikke måtte gå i seng den nat. Vi fandt dem så tidlig næste morgen i værelset ved siden af os, hvor de lå tre i en dobbeltseng - et sødere syn skal man lede længe efter. Så hun (vi) vandt en aften med spanish omelet, som nok er den bedste omelet nogensinde. Den fik vi i onsdags, og mhmmm den var god. Nam!
Søndag gik vi ned til Voss, da solen skinnede og fuglene sang.. Turen var en 5 km, så da vi kom ned var der masser af tid til madpakkespisning ved søen og en god kop kaffe på den dejligste lille café midt på et lille torv.

Tirsdag var Dorte, hendes lillebror og jeg til gratis Nephew koncert på Garagen, som er et lille spillested her i byen. Det var virkelig en fed fed fed koncert, hvor Simon og co gav den super meget gas. Det var vildt fedt endelig at se dem live, da jeg både på Roskilde 07 og dette års Kløften ikke fik mulighed for det... På lørdag skal vi til Thomas Dybdahl koncert i Grieg-hallen, som jeg glæder mig super meget til. Kender ikke så meget til ham endnu, men har spillet en masse med ham de sidste par dage. Det skal nok blive super fedt :)

På tur i efteråret

I dag er vi endelig blevet færdig med vores tekstilprojekt og IKT. Dejligt! De sidste par uger har været meget presset, da IKT og tekstilprojekt kulminerede i afleveringer på begge sider (samt enormt meget arbejde i specialpædagogik), så nu nyder jeg, at arbejdet endelig er blevet færdigt. Det ærgerlige ved de her uger er, at man ikke har tid til at koncentrere sig om én opgave 100 %, men må nøjes med 80 % i alle opgaver. Men men men, fik dem afleveret og dermed færdig med dem.

I tekstil havde vi tre muligheder indenfor inspiration fra Gaudi; et dyr, et stykke tøj eller et hus. Man skulle i arbejdet med et dyr lave beskrivelse, stamtavle og tegninger. Så derfor lavede jeg ikke et dyr. Et stykke tøj virkede mere eller mindre om en umulig opgave, på trods af mine flotte søm, jeg har lavet til min arbejdsmappe. Så jeg lavede et hus, eller som jeg selv til daglig kalder det; lagkagehuset. Et smukt smukt hus lavet i flere etager med flotte farver og spændende forskellige facader. At det så ligner noget en 10 årig har lavet er underordnet. Min lærer roste det, men tror det var en blanding anerkendelse af min egen positive indstilling og naivitet omkring projektet.

I IKT har jeg endelig fået styr på Photoshop. Det tog sin tid og medførte store frustrationer. Især fordi vores lærer absolut ikke var pædagogisk i forhold til, at han havde en klasse bestående af 15 piger uden kendskab til noget som helst avanceret indenfor computer. Opgaverne lød bl.a. på, at vi skulle lave en forside til en rapport, lave et 'ind i eget billede', hvor vi skulle tage et billede af os selv og putte det ind ved hjælp af photoshop samt lave en animation. Det endte faktisk med at være ret sjovt, men må sige min tålmodighed absolut ikke er den bedste har jeg fundet ud af.

High-five til bamsen 

I spespæd er vi allerede gået igang med vores eksamensopgave. Vi har haft vejledning og fået godkendt problemstilling. Vi er fire piger som skriver om lærerens relationer til et barn med ADD (ADHD uden hyperaktivitet). Vi ved dog ikke endnu om fokus skal være i forhold til læring, mestring eller positiv selvopfattelse. Opgaven skal fylde 30 sider og kræver feltarbejde. Det er noget, jeg aldrig har prøvet før (med mindre opgaven skulle skrives på baggrund af praktikken), så det bliver meget spændende. Vi skal engang i næste uge i kontakt med PPT og på den måde komme i kontakt med nogle forskellige skoler i området. Så kommer der lige pludselig et ekstra pres omkring kvaliteten af ens kendskab til området og baggrundsundersøgelser. Men de andre piger virker rigtig kompetente, så håber jeg de kan hjælpe mig lidt på vej omkring de norske trinmål og skolens lovgrundlag (formålsparagraf).

Sidste weekend var Jacob på besøg, hvilket var rigtig dejligt. Vi fik rigtig hygget med gåture nede i byen og omkring hvor jeg bor. Desværre regnede det 'Bergen-style' lørdag og søndag, så det blev ikke til de helt store ture i denne omgang, men så havde man da en undskyldning for at blive indedøre. Samtidig blev jeg endelig færdig med mit første strikkeprojekt; halstørklædet. Som så viste sig at være blevet til et gigantisk sjal, som ville have holdt en kæmpe varm i frostgrader. Og som Olga siger; hvis man ikke er tilfreds, skal man tage det op... Hvilket jeg gjorde... Dumme sjal.



Ellers er det norske efterår begyndt at vise sig tydeligt. Bladende er ved at forsvinde og vinden bider ekstra meget, når man går i skole om morgenen. Derfor havde vi fredag aften hygge og 'vi-laver-pizza'-aften, hvor Olga, Johanna og jeg lavede pizza og spiste bum og var længe oppe.

Lørdag var Olga og jeg på eventyr i Voss. Olga's far havde i sine unge dage gået på Voss landbrugsskole, så den store opgave lørdag var at finde skolen og tage en masse billeder. Vi tog toget tidlig om morgenen (kl. 10.28) og kørte mod Voss. Som viste sig ar være meget meget kold og fuldstændig dækket til af tåge. Vi spurgte om vej hos en flinkt dame i souvenirbutikken, som fortalte os, at vi bare skulle gå ligeud og så kom det på højre hånd efter tre kilometer. Så vi gik troligt ligeud - lige indtil gåstien stoppede og blev erstattet af stor stor vej. What to do? Vi var på eventyr, så vi gik langs togskinnerne. Hvilket indebar total dødsangst for mit vedkommende og et konstant vrid i nakken for at se om toget nu kom (det viste sig senere var en nedlagt bane..). Vi gik og gik og gik - og fandt ingen landbrugsskole. Så efter andet forsøg med at spørge fandt vi ud af, at vi skulle lidt tilbage og så dreje, så vi fulgte en anden stor vej. Det gjorde vi, og vi fandt endelig landbrugsskolen. Samtidig var solen ved at komme frem, sådan at tågen forsvandt, så mens vi gik, begyndte vi at kunne se de store flotte bjerge omkring Voss, som simpelthen var et virkelig smukt syn. Olga fik taget sine billeder og efter en kort frokost (pizza, mhmmm...) begyndte vi hjemturen. Vi fulgte en anden vej, som var meget meget kortere og førte os direkte ned til banegården. Dvs. vi fra starten havde taget den forkerte 'vej lige ud'. Flot flot flot..

Efterår i Voss

Søndag var jeg i akvariet med en engelsk pige, som hedder Rosie. Det var en super hyggelig tur, som indebar alt, hvad en akvarietur indeholder; sælshow, fodring af pingviner, hajtunnel (3 meter lang, sådan!) og is.. Som vi tog til at starte med.. Nice

Efterår i Bergen

Tilbage til folkeskolen

I løbet af de sidste par uger har jeg haft besøg af mine forældre og blevet introduceret til faget tekstil og alle dens muligheder (....). Eller dvs at sidde og hygge alle undervisningstimerne igennem uden en egentlig undervisningsagtig tilgang. Det er super hyggeligt og har nu lært at hækle rundkreds, sy franske søm og knappehuller på symaskine, broderi, stoftryk og onsdagens store højdepunkt; kartoffeltryk. Meeeen.. kartoffeltryk??? Savner virkelig at man fra skolens side kræver en mere didaktisk tilgang til undervisningen, så man ikke føler man spilder sin tid. Men men men, det pynter udemærket på mine meget hvide vægge herhjemme.. I morgen begynder vi så på vores individuelle projekt, hvor opgaven er at vi skal lave en skulptur inspireret af Gaudi, da resten af holder skal til Barcelona på studietur i uge 42, så der håber jeg, at der sker noget mere relevant.

I spespæd bliver undervisningen ved med at være super interessant. I torsdags havde vi om læse- og skrivevanskeligheder, bl.a. dysleksi og dens påvirkning på læringsmulighederne for den enkelte elev. Her blev jeg endnu engang introduceret til noget helt nyt, nemlig hvordan børn lærer at læse og de forskellige stadier i deres sproglige udvikling. Det får mig til at tænke på, at det egentlig er en skam, at den danske læreruddannelse af opdelt i store og små, da der er et helt felt indenfor det danskfaglige område, hvor jeg, som færdiguddannet lærer, absolut ingen kompetence får. 

Besøget af mine forældre var rigtig hyggeligt, og vi fik set meget af Bergen, hvor vejret gudskelov viste sig fra sin gode side de fleste dage. Bl.a. tog vi en sight-seeing bus, som kørte rundt omkring det gamle kvarter i byen, mens en stemme i et par høretelefoner fortalte en masse anekdoter og historie omkring bygninger. Mere turistet bliver det næsten ikke. Far og jeg gik også op til Fløyen, som endte med at blive en længere tur en først antaget (mange pauser til billeder undervejs :p). Tirsdag d. 21 havde mine forældre sølvbryllupsdag, så det fejrede vi med at tage ud og spise. Og chok hvor var det dyrt. Vi delte 1/2 flaske vin til 227 kr (de havde taget en 3 liters rødvin med, købt i Tyskland for 79 kr), så man drak bestemt ikke vinen, men nød den til den sidste dråbe. Har aldrig fået et så lille glas vin til at holde et helt måltid igennem. Samtidig fik jeg købt det absolutte must-have i Norge; den norske sweater. Og hvor er den dejlig varm og mormor-agtig. Glæder mig næsten til det bliver koldt, så jeg kan have den på. 

Fjeldet - som vi skulle udenom

Lørdag d. 25 tog Dorte og jeg på en cykeltur til Askøy, som er en ø placeret tæt på fastlandet. Turen var super god, men meget meget længere end først antaget. Især fordi vejene var utrolig komplicerede og absolut ikke jævne. Samtidig havde vi ikke lige overvejet, at man rent faktisk skal forbi et fjeld for at komme derover, så vi endte med at cykle 2 1/2 time. Desuden var vi ret tæt på at fare vild, da der ikke var skiltet særlig godt, så vi var nødsaget til at tage en runde på en kirkegård for at finde rundt. Utrolig upassende.. Vi fandt broen over til øen og endda et lille lokalt dyreskue ved byen Kleppestø, med får, lokale grønthandlere og en stor grill, hvor der blev stegt store koteletter. Vi nøjedes dog med en lappe hver, hvilket også var utrolig lækkert og tiltrængt. Efter vores lappe tog vi ned til den lokale havn, hvor vi vidste der sejlede en hurtigbåd mellem Kleppestø og Bergen by. Dog havde vi ikke lige tænkt på, at det var lørdag - og at båden ikke sejlede. What to do?? Gudskelov mødte vi en sød busmand, som godt ville have os - og vores cykler - med tilbage til centrum. Så der sad vi krampagtigt og holdte fast i vores cykler på den 20 min (!!) køretur tilbage. Hvem sagte forskel på transporttid? Om aftenen holdte vi vores første (og desværre ikke sidste) afskedsfest for Louise, som er en af de internationale, som bor på Dortes gang. Det er super ærgerligt sådan at sige farvel til en person, man har været meget sammen med, og endnu en påmindelse om, at tiden går hurtigere og hurtigere, og at det snart er december - og min tur til at skulle sige farvel.  

Får på dyreskuemarked