I weekenden har det sneet. Voldsomt.. Det startede allerede onsdag aften, hvor det sneede slud. Jeg skulle meget bekvemmeligt hente min veninde Jannie ved busstationen omkring midnat. Havde dog ikke lige regnet med, at der i mellemtiden var kommet et tykt lag is på vejene (og så er Bergen absolut ikke sjov at rende rundt i). Men nåede bussen og fik Jannie hentet uden nogle brækkede lemmer.
Balancen blev allerede torsdag morgen sat på en ordentlig prøve, da jeg skulle i skole. Studiet ligger over en meget stejl bakke, som jeg skal op af hver morgen. Så der blev gået museskridt og holdt hårdt fast i gelænderet. At forelæsningen så var aflyst er en helt anden sag... Men fik mødtes med min eksamensgruppe og fik aftalt nærmere med opgaven og vores problemstilling. Skal havde vejledning engang i den her uge og tror temaet bliver læreren arbejdsmetoder overfor en elev med ADD i forhold til koncentration under læsning i norsk (laaang problemstilling, men sådan vil de åbenbart have det). Skal desuden have møde med praktiklærer i morgen efter spespæd-undervisningen, så glæder mig til at se hvordan det kommer til at forløbe.
Sne er ikke sne uden snemand. Så Jannie og jeg gik i krig mod sneen torsdag efter skole sammen med Rosie. Og vi fik bygget den flotteste snekvinde.. Med tøj på og det hele. Den blev endda kommenteret flere gange.. At en sneryder så valgte at vælte den nogle timer, var knap så cool.. Men vi fik hygget med varm kakao og hjemmelavede boller efterfølgende. Rigtig hyggeligt.
I sidste weekend var vi på tur med alle de internationale. Vi skulle på en to dags tur rundt omkring området ved Voss, bedre kaldt 'Norway in a nutshell' (som minder utrolig meget om 'Hadanger in a nutshell', som vi tog for efterhånden lang tid siden). Vi startede med at tage toget til Myrdal, et par timers togtur fra Bergen - hvor vi rigtig fik strikket. Fra Myrdal tog vi Flåmbanen til Flåm (suprise...), som er en nedadgående togtur fra ca. 800 meters højde til 200 m højde. Det var virkelig fantastisk at se, hvordan landskabet ændre sig for øjnene af en fra det meget rå og kolde bjerglandskab, til det mere bløde og beboede landskab. Og misunder virkelig nordmændende og deres boligforhold, tænk at have et bjerg lige ude foran sit vindue.. Så kan ringvejen godt pakke sig sammen.
Fra Flåm tog vi en båd ud i Sognefjorden, som sejlede et par timer. Vi havde forberedte os godt og tager masser af varmt tøj på. Hvilket ikke forhindrede mig i at gå ind og ud af indendørsarealet til sidst, fordi jeg var så kold. Men flot var det.. Vi startede sjovt nok med at sidde udenfor på rad og række for at skue det flotte landskab. Indtil vi fandt ud af, at vi havde vendt stolene den forkerte vej og faktisk kiggede bagud. Så blev samtlige stole lige vendt 180 grader.. Da vi landede ved endestationen med båden, var vi for mange til at være med bussen (grundet den store flok japanske turister, som er utrolige hurtige når det kommer til stykket), så vi måtte vente en halv times tid på en rasteplads med tilhørende souvenirbutik. Så hvad gjorde jeg? Købte uldsokker.. Store, dejlige uldsokker..
Vi overnattede i de sejeste hytter oppe på et fjeld i nærheden af Voss. Else Marie, Olga, Johanna og jeg delte et værelse med to køjesenge og the spanish guys tog det andet værelse. Vi havde fra starten sagt højtlydt og var meget enige om, at vi ikke ville være i den hytte, hvor vi skulle spise og hygge om aftenen - vi ville nemlig have mulighed for at få vores nattesøvn. Det endte så med at vi var de eneste tilbage i den anden hytte kl 1 om natten, så ups.. Olga indgik desuden samme aften et væddemål med the spanish guys omkring, at de ikke måtte gå i seng den nat. Vi fandt dem så tidlig næste morgen i værelset ved siden af os, hvor de lå tre i en dobbeltseng - et sødere syn skal man lede længe efter. Så hun (vi) vandt en aften med spanish omelet, som nok er den bedste omelet nogensinde. Den fik vi i onsdags, og mhmmm den var god. Nam!
Søndag gik vi ned til Voss, da solen skinnede og fuglene sang.. Turen var en 5 km, så da vi kom ned var der masser af tid til madpakkespisning ved søen og en god kop kaffe på den dejligste lille café midt på et lille torv.
Tirsdag var Dorte, hendes lillebror og jeg til gratis Nephew koncert på Garagen, som er et lille spillested her i byen. Det var virkelig en fed fed fed koncert, hvor Simon og co gav den super meget gas. Det var vildt fedt endelig at se dem live, da jeg både på Roskilde 07 og dette års Kløften ikke fik mulighed for det... På lørdag skal vi til Thomas Dybdahl koncert i Grieg-hallen, som jeg glæder mig super meget til. Kender ikke så meget til ham endnu, men har spillet en masse med ham de sidste par dage. Det skal nok blive super fedt :)
Fantastisk snømann, Majken
SvarSlet