tirsdag den 31. august 2010

Going into the wildlife

I den her weekend har vi rigtig levet på norske præmisser. Fredag var en stor flok af de internationale til semesterstartsfest på Landås, det sted hvor jeg har min daglige skolegang. Dog havde vi ikke lige tænkt over, at festen primært (og det vil sige kun) havde førsteårsstuderende - hvilket vil sige 19-årige, som af hvad vi kunne se, havde drukket siden sen eftermiddag. Men! Festen var super god (fik endda dj'en til at spille en dansk sang - sådan!). Og fordelen ved norske fester er, at de slutter allerede kl 1, så fik endda en rigtig god nats søvn, hvilket dog ikke forhindrede mig i at være meget træt lørdag..

Dorte og Else Marie havde fra lørdag til søndag besøg af en fælles veninde, Agnete, fra seminariet, som er på udveksling i Sogndal. Efter en god omgang laks til aftensmad gik Agnete igang med at lave norske lapper, som mest af alt minder om amerikanske pandekager. Dette spises åbenbart til meget, men vi nøjes med marmelade og rømme - endnu et meget norsk produkt som minder om creme fraise. Nam!



Lørdag blev sluttet af med en koncert af de mest markante norske bands in history: A-ha! De spillede afskedskoncert på Brann-stadium, som ligger på foden af Ulriken. Dette passede udemærket med, at vi kunne se det meste af storskærmen fra koncerten fra toppen af, hvor vi bor. Og højdepunktet var helt klart 'take on me' med konfetti og det hele. Men.. Mit ynglingsnummer fra den koncert var dog et helt andet, så synes lige I skal give jer tid til at lytte til det:

http://www.youtube.com/watch?v=KDzLMpkdIuw

Søndag gik ellers med læsning omkring Norges evne til at inkludere i specialundervisning og hvordan man som lærer har ansvar for dette. Synes det er super fedt, at man kan genkende meget af det man læser i forhold til pensum sidste år, og at man rent faktisk har lært noget :) Samtidig bliver jeg mere og mere forbavset over den store forskel, som alligevel findes mellem den danske og norske folkeskole. Hvor vi i Danmark har stor fokus på inkludering som begreb, har nordmænd mere fokus på begrebet tilpasset oplæring - noget som nok mest kan forklares med en blanding af inklusion og differentiering inden for klasserummets rammer. Glæder mig hvert fald til at få mere viden og kendskab til det, som måske kan hjælpe mig når jeg bliver færdiguddannet.
Ellers brugte jeg søndag på overlevelses-bjergvandring på fjeldet Løvstakken sammen med mange af de andre internationale. Gruppen var dog meget stor, så jeg endte med at danne fortrop med Lise, Johanna og Adel, hvor vi nåede toppen kl 17. Vi fik vores frokost der og så begyndte vi nedstigningen. Men! Et fjeld har mange sider, så vi endte med at tage den forkerte side ned - hvilket endte blindt. Så vi måtte lige bruge 40 minutter i alt midt på fjeldet til at finde tilbage (op!) til toppen, for at endelig at finde den rigtige vej ned.. Så vi endte med en total tid på ca. 2 timer og 40 minutter (som så kunne have været gået på 2 timer). Men pyt, naturen var flot og man føler sig også lidt sej sådan at vandre i flere timer :p

                                                       Toppen, som vi gik op til *2

Kunst og håndværk har i den her uge budt på mange udfordringer allerede. Mandag have vi introduktion til et program som hedder GoogleSketchUp, som er et arkitektlignende program. Så der skulle vi tegne vores hytte op i 3D og tirsdag er vi så begyndt på at bygge en decideret model af hytten. Glæder mig til at se det endelige resultat, for sådan noget har jeg aldrig prøvet før.

Ellers vil jeg bare sige at vejret har vist sig fra både sin gode og dårlige sider. Så når det regner (som det tit gør), er jeg glad for mit ny indkøbte overlevelsestøj:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar