Ellers har ugen i spespæd budt på en super spændende forelæsning af en synspædagog med speciale i at arbejde med børn, som har nedsat synsfunktioner grundet enten sygdom eller uheld. Det lød virkelig spændende, især hvordan hun og hendes team arbejdede med genoptræning af synet, som medførte til øget balanceevne og fokusering på små genstande (bl.a. bogstaver). Synes det er ærgerligt at man, som jeg umiddelbart kan se det, som studerende i Danmark ikke får kendskab til en så vigtig faktor, medmindre man vælger at specialisere sig inden for det område.
Havde desuden fri onsdag for at skrive arkitekturrapport, som skal afleveres fredag. Den havde jeg færdig allerede tirsdag, så onsdag tog jeg ud og skøjtede sammen med to engelske piger. Vi fik, da vi startede den første uge, et rabatkort til museums i Bergen, som vi kunne bruge indtil 15 september - heriblandt fri adgang til Bergen Ishockeyhal. Vi fandt en skøjtebane - men desværre den forkerte, så det endte med at blive en smådyr tur. Til gengæld havde vi en hel hal for os selv, så der skøjtede vi rundt mens vi hørte virkelig dårlig discomusik fra højtalerne. Eller det vil sige de andre skøjtede vildt rundt og legede katten efter musen, mens jeg i mit mormortempo kørte langs banderne i sikker afstand fra de andre...
I dag har jeg haft min første dag i mit nye emne; tekstil, og allerede nu både elsker og hader jeg det. Elsker fordi jeg virkelig kommer på prøve og sikkert får lært en masse nye ting. Og hader fordi jeg absolut ikke kan sy og har fået en semi-diktatorisk lærer, som ikke umiddelbart virker til at kunne lide børn. Meeen, mon ikke det går. Fik fra starten reglerne af vide omkring opførsel og hvad der ikke var acceptabelt i lokalet, hvilket bl.a. var madpakker. Så hver gang vi fik en lille pause listede folk ud for at spise gulerødder i gangen, hmm... Men, vi fik allerede i dag en sjov opgave, som bestod i at lave pynt til en hårbøjle. Og i morgen skal vi så igang med 'symaskinens mysterier' (ordret taget ud af studieplanen) og i næste uge står der strikning, broderier og hækling på programmet. Så kan sikkert lave en hel kollektion af hatte, handsker og halstørklæder når jeg er færdig.
Min hjemmelavede hårbøjle |
I morgen står den på aflevering af rapport og hygge i køkkenet. Og mine forældre kommer lørdag, så det glæder jeg mig allerede til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar