mandag den 25. oktober 2010

Sne og flotte fjelde


I weekenden har det sneet. Voldsomt.. Det startede allerede onsdag aften, hvor det sneede slud. Jeg skulle meget bekvemmeligt hente min veninde Jannie ved busstationen omkring midnat. Havde dog ikke lige regnet med, at der i mellemtiden var kommet et tykt lag is på vejene (og så er Bergen absolut ikke sjov at rende rundt i). Men nåede bussen og fik Jannie hentet uden nogle brækkede lemmer.
Balancen blev allerede torsdag morgen sat på en ordentlig prøve, da jeg skulle i skole. Studiet ligger over en meget stejl bakke, som jeg skal op af hver morgen. Så der blev gået museskridt og holdt hårdt fast i gelænderet. At forelæsningen så var aflyst er en helt anden sag... Men fik mødtes med min eksamensgruppe og fik aftalt nærmere med opgaven og vores problemstilling. Skal havde vejledning engang i den her uge og tror temaet bliver læreren arbejdsmetoder overfor en elev med ADD i forhold til koncentration under læsning i norsk (laaang problemstilling, men sådan vil de åbenbart have det). Skal desuden have møde med praktiklærer i morgen efter spespæd-undervisningen, så glæder mig til at se hvordan det kommer til at forløbe.


Sne er ikke sne uden snemand. Så Jannie og jeg gik i krig mod sneen torsdag efter skole sammen med Rosie. Og vi fik bygget den flotteste snekvinde.. Med tøj på og det hele. Den blev endda kommenteret flere gange.. At en sneryder så valgte at vælte den nogle timer, var knap så cool.. Men vi fik hygget med varm kakao og hjemmelavede boller efterfølgende. Rigtig hyggeligt.



I sidste weekend var vi på tur med alle de internationale. Vi skulle på en to dags tur rundt omkring området ved Voss, bedre kaldt 'Norway in a nutshell' (som minder utrolig meget om 'Hadanger in a nutshell', som vi tog for efterhånden lang tid siden). Vi startede med at tage toget til Myrdal, et par timers togtur fra Bergen - hvor vi rigtig fik strikket. Fra Myrdal tog vi Flåmbanen til Flåm (suprise...), som er en nedadgående togtur fra ca. 800 meters højde til 200 m højde. Det var virkelig fantastisk at se, hvordan landskabet ændre sig for øjnene af en fra det meget rå og kolde bjerglandskab, til det mere bløde og beboede landskab. Og misunder virkelig nordmændende og deres boligforhold, tænk at have et bjerg lige ude foran sit vindue.. Så kan ringvejen godt pakke sig sammen.


Fra Flåm tog vi en båd ud i Sognefjorden, som sejlede et par timer. Vi havde forberedte os godt og tager masser af varmt tøj på. Hvilket ikke forhindrede mig i at gå ind og ud af indendørsarealet til sidst, fordi jeg var så kold. Men flot var det.. Vi startede sjovt nok med at sidde udenfor på rad og række for at skue det flotte landskab. Indtil vi fandt ud af, at vi havde vendt stolene den forkerte vej og faktisk kiggede bagud. Så blev samtlige stole lige vendt 180 grader.. Da vi landede ved endestationen med båden, var vi for mange til at være med bussen (grundet den store flok japanske turister, som er utrolige hurtige når det kommer til stykket), så vi måtte vente en halv times tid på en rasteplads med tilhørende souvenirbutik. Så hvad gjorde jeg? Købte uldsokker.. Store, dejlige uldsokker..



Vi overnattede i de sejeste hytter oppe på et fjeld i nærheden af Voss. Else Marie, Olga, Johanna og jeg delte et værelse med to køjesenge og the spanish guys tog det andet værelse. Vi havde fra starten sagt højtlydt og var meget enige om, at vi ikke ville være i den hytte, hvor vi skulle spise og hygge om aftenen - vi ville nemlig have mulighed for at få vores nattesøvn. Det endte så med at vi var de eneste tilbage i den anden hytte kl 1 om natten, så ups.. Olga indgik desuden samme aften et væddemål med the spanish guys omkring, at de ikke måtte gå i seng den nat. Vi fandt dem så tidlig næste morgen i værelset ved siden af os, hvor de lå tre i en dobbeltseng - et sødere syn skal man lede længe efter. Så hun (vi) vandt en aften med spanish omelet, som nok er den bedste omelet nogensinde. Den fik vi i onsdags, og mhmmm den var god. Nam!
Søndag gik vi ned til Voss, da solen skinnede og fuglene sang.. Turen var en 5 km, så da vi kom ned var der masser af tid til madpakkespisning ved søen og en god kop kaffe på den dejligste lille café midt på et lille torv.



Tirsdag var Dorte, hendes lillebror og jeg til gratis Nephew koncert på Garagen, som er et lille spillested her i byen. Det var virkelig en fed fed fed koncert, hvor Simon og co gav den super meget gas. Det var vildt fedt endelig at se dem live, da jeg både på Roskilde 07 og dette års Kløften ikke fik mulighed for det... På lørdag skal vi til Thomas Dybdahl koncert i Grieg-hallen, som jeg glæder mig super meget til. Kender ikke så meget til ham endnu, men har spillet en masse med ham de sidste par dage. Det skal nok blive super fedt :)

torsdag den 14. oktober 2010

På tur i efteråret

I dag er vi endelig blevet færdig med vores tekstilprojekt og IKT. Dejligt! De sidste par uger har været meget presset, da IKT og tekstilprojekt kulminerede i afleveringer på begge sider (samt enormt meget arbejde i specialpædagogik), så nu nyder jeg, at arbejdet endelig er blevet færdigt. Det ærgerlige ved de her uger er, at man ikke har tid til at koncentrere sig om én opgave 100 %, men må nøjes med 80 % i alle opgaver. Men men men, fik dem afleveret og dermed færdig med dem.

I tekstil havde vi tre muligheder indenfor inspiration fra Gaudi; et dyr, et stykke tøj eller et hus. Man skulle i arbejdet med et dyr lave beskrivelse, stamtavle og tegninger. Så derfor lavede jeg ikke et dyr. Et stykke tøj virkede mere eller mindre om en umulig opgave, på trods af mine flotte søm, jeg har lavet til min arbejdsmappe. Så jeg lavede et hus, eller som jeg selv til daglig kalder det; lagkagehuset. Et smukt smukt hus lavet i flere etager med flotte farver og spændende forskellige facader. At det så ligner noget en 10 årig har lavet er underordnet. Min lærer roste det, men tror det var en blanding anerkendelse af min egen positive indstilling og naivitet omkring projektet.






I IKT har jeg endelig fået styr på Photoshop. Det tog sin tid og medførte store frustrationer. Især fordi vores lærer absolut ikke var pædagogisk i forhold til, at han havde en klasse bestående af 15 piger uden kendskab til noget som helst avanceret indenfor computer. Opgaverne lød bl.a. på, at vi skulle lave en forside til en rapport, lave et 'ind i eget billede', hvor vi skulle tage et billede af os selv og putte det ind ved hjælp af photoshop samt lave en animation. Det endte faktisk med at være ret sjovt, men må sige min tålmodighed absolut ikke er den bedste har jeg fundet ud af.


High-five til bamsen 
I spespæd er vi allerede gået igang med vores eksamensopgave. Vi har haft vejledning og fået godkendt problemstilling. Vi er fire piger som skriver om lærerens relationer til et barn med ADD (ADHD uden hyperaktivitet). Vi ved dog ikke endnu om fokus skal være i forhold til læring, mestring eller positiv selvopfattelse. Opgaven skal fylde 30 sider og kræver feltarbejde. Det er noget, jeg aldrig har prøvet før (med mindre opgaven skulle skrives på baggrund af praktikken), så det bliver meget spændende. Vi skal engang i næste uge i kontakt med PPT og på den måde komme i kontakt med nogle forskellige skoler i området. Så kommer der lige pludselig et ekstra pres omkring kvaliteten af ens kendskab til området og baggrundsundersøgelser. Men de andre piger virker rigtig kompetente, så håber jeg de kan hjælpe mig lidt på vej omkring de norske trinmål og skolens lovgrundlag (formålsparagraf).

Sidste weekend var Jacob på besøg, hvilket var rigtig dejligt. Vi fik rigtig hygget med gåture nede i byen og omkring hvor jeg bor. Desværre regnede det 'Bergen-style' lørdag og søndag, så det blev ikke til de helt store ture i denne omgang, men så havde man da en undskyldning for at blive indedøre. Samtidig blev jeg endelig færdig med mit første strikkeprojekt; halstørklædet. Som så viste sig at være blevet til et gigantisk sjal, som ville have holdt en kæmpe varm i frostgrader. Og som Olga siger; hvis man ikke er tilfreds, skal man tage det op... Hvilket jeg gjorde... Dumme sjal.



Ellers er det norske efterår begyndt at vise sig tydeligt. Bladende er ved at forsvinde og vinden bider ekstra meget, når man går i skole om morgenen. Derfor havde vi fredag aften hygge og 'vi-laver-pizza'-aften, hvor Olga, Johanna og jeg lavede pizza og spiste bum og var længe oppe.

Lørdag var Olga og jeg på eventyr i Voss. Olga's far havde i sine unge dage gået på Voss landbrugsskole, så den store opgave lørdag var at finde skolen og tage en masse billeder. Vi tog toget tidlig om morgenen (kl. 10.28) og kørte mod Voss. Som viste sig ar være meget meget kold og fuldstændig dækket til af tåge. Vi spurgte om vej hos en flinkt dame i souvenirbutikken, som fortalte os, at vi bare skulle gå ligeud og så kom det på højre hånd efter tre kilometer. Så vi gik troligt ligeud - lige indtil gåstien stoppede og blev erstattet af stor stor vej. What to do? Vi var på eventyr, så vi gik langs togskinnerne. Hvilket indebar total dødsangst for mit vedkommende og et konstant vrid i nakken for at se om toget nu kom (det viste sig senere var en nedlagt bane..). Vi gik og gik og gik - og fandt ingen landbrugsskole. Så efter andet forsøg med at spørge fandt vi ud af, at vi skulle lidt tilbage og så dreje, så vi fulgte en anden stor vej. Det gjorde vi, og vi fandt endelig landbrugsskolen. Samtidig var solen ved at komme frem, sådan at tågen forsvandt, så mens vi gik, begyndte vi at kunne se de store flotte bjerge omkring Voss, som simpelthen var et virkelig smukt syn. Olga fik taget sine billeder og efter en kort frokost (pizza, mhmmm...) begyndte vi hjemturen. Vi fulgte en anden vej, som var meget meget kortere og førte os direkte ned til banegården. Dvs. vi fra starten havde taget den forkerte 'vej lige ud'. Flot flot flot..


Efterår i Voss

Søndag var jeg i akvariet med en engelsk pige, som hedder Rosie. Det var en super hyggelig tur, som indebar alt, hvad en akvarietur indeholder; sælshow, fodring af pingviner, hajtunnel (3 meter lang, sådan!) og is.. Som vi tog til at starte med.. Nice


Efterår i Bergen